Charlotte Høncke – Warm Nordic

Charlotte Høncke

Detaljerne får Charlotte Hønckes design til at skille sig ud. Den danske designer nærer en stor kærlighed til blandt andet polstrede møbler, hvor det kan være en original syning, farvesammensætning eller en overraskende form, der vækker nysgerrigheden. Detaljerigdommen eksisterer inden for de rene former og linjer i Charlotte Hønckes design, hvor funktionaliteten er nøje gennemtænkt. Charlotte Høncke fordyber sig i designprocessen af delikat design til hjemmet med tanke på helheden, hyggen og en tidløs æstetik, der ikke alene trækker tråde tilbage i historien, men også favner tidsånden.

Arven og linjerne fra den nordiske designtradition eksisterer siden om side med moderne raffinement hos danske Charlotte Høncke, der er uddannet industriel designer. Høncke nærer en stor kærlighed til blandt andet polstrede møbler, hvor det kan være en original syning, farvesammensætning eller en overraskende form, der vækker nysgerrigheden. Hønckes signaturstil er således design, der smukt kombinerer funktionalitet med æstetik – og gerne tilført små, særprægede detaljer som vækker nysgerrigheden. Ofte har hendes design et simpelt formsprog og udmærker sig særligt på detaljerne, som gør designene unikke.

 

RENE FORMER OG BLØDE LINJER

De klassiske referencer i Be My Guest-serien understreges af de afrundede hjørner, der giver et blødt touch. Den organiske formgivning sikrer sammen med det enkle stel i sort metal en let fremtoning, og den afrundede top er ikke alene smuk, men indbyder også på imødekommende vis til benyttelse. Det klassiske design tilsat moderne raffinement lader Be My Guest glide ubesværet ind i et ethvert nutidigt interiør.

Cape er et organisk møbel, som i sit enkle design gemmer på en detaljeret æstetik og iboende sanselighed. Inspirationen til sofaen er fundet i moden med lag-på-lag teknikker og pufærmer som den bærende ide, blandt andet fortolket i delikate syninger. Serien designet af Charlotte Høncke består af en lænestol og sofa. Møblerne klæder hinanden, både med og uden syninger, og gerne blandet for et mere levende udtryk.