Sara Wright Polmar – Warm Nordic

Sara Wright Polmar

For Sara Wright Polmar er design naturligt forbundet med følelser, og den norske designer er meget bevidst om at sætte et positivt aftryk på verden. Med sin dedikation til smukke materialer, form, tekstur og ikke mindst farver viderefører Sara Wright Polmar den nordiske tradition for håndværk med en iboende varme og autentisk kerne. Samtidig integrerer Sara Wright Polmar legen og humoren i sit design, to elementer der er mindst lige så essentielle for hende, og som understreger hendes design som uhøjtideligt, favnende og imødekommende.

Norske Sara Wright Polmar har designstudiet günzler.polmar sammen med Victoria Günzler og er desuden blandt initiativtagerne til Klubben, et professionelt netværk for norske designere.

 

FORMFULDENDTHED

Elegant sofabord, der kombinerer et skulpturelt metalstel med en top af farvet glas, særligt udvalgt marmor eller norsk granit. Secant fås i to størrelser og har en formgivning, der lader bordet syne let og substantielt på en og samme tid. Sofabordets særlige signatur er den elegante afslutning, hvor bordets bløde kurver får modspil af en ret linje. Secant er et sofabord med personlighed, som i æstetik og eksklusive materialevalg forskønner sine omgivelser og giver karakter til stuen. Secant bordet har internationalt format og fås i en lang række kombinationer, som gør det muligt at skabe alt fra et gennemført harmonisk udtryk til et langt mere dristigt statement.