Knud Færch – Warm Nordic

Knud Færch

Allerede tidligt i livet gjorde duften af træ og æstetikkens virkemidler indtryk på Knud Færch, når han var sammen med sin far på snedkerværkstedet og i hans møbelbutik. Fascinationen førte Knud Færch til et studie i boligindretning og et skelsættende møde med Finn Juhl. Den danske arkitekt var lærer i faget møbeltegning og inspirerede Knud Færch til at skabe sin egen blomstrende karriere som møbelarkitekt i 50’erne og 60’erne.

Knud Færchs møbeldesign tager form af skulpturelle mesterværker i træ, og han blev livet igennem ved med at vende tilbage til stolen som designobjekt. For Knud Færch var en stol en skulptur, der som intet andet møbel definerer et rum, og han gjorde det til sin mission at forene tidløst design med optimal siddekomfort. Warm Nordic varetager i dialog med Knuds Færchs familie designarven efter den store møbelarkitekt og vil løbende lancere flere ikoniske design i House of Knud Færch.

 

COW HORN 

Cow Horn Chair udmærker sig med sit mesterlige håndværk, komfort i særklasse og et ikonisk design, der skriver sig ind i epokens formsprog. Knud Færchs livslange kærlighed til træ og særlige håndværksforståelse har i Cow Horn Chair spisebordsstolen udmøntet sig i en tidløs formgivning med udgangspunkt i træets natur. Møbelarkitekten var især optaget af stolen som skulpturelt element og vakte international opsigt med sine design. Cow Horn Chair er særligt udvalgt til Warm Nordic sortimentet som en hyldest til ikonisk nordisk design, der bidrager med værdifuld mangfoldighed og dybde i moderne indretning.