Danske Svend Aage Holm-Sørensen (1913-2004) havde en kreativ åre ud over det sædvanlige. Han er kendt blandt vintagesamlere, ikke mindst internationalt, hvor de originale lamper opnår høje hammerslag på auktioner. Svend Aage Holm-Sørensen tegnede skitser på alt. Konvolutter, teaterprogrammer, selv sporvognsbilletter. Nogle lamper forblev skitser og ideer, andre vakte han til live, og takket være en kombination af iderigdom, talent og udsyn har Svend Aage Holm-Sørensen spillet en betydningsfuld rolle for dansk lampedesign. Fra 50’erne og frem tog Svend Aage Holm-Sørensen teten inden for moderne belysning parallelt med storhedstiden inden for dansk møbelkunst.

Svend Aage Holm-Sørensen (1913-2004)

Som autoriseret kunstsmed besad Svend Aage Holm-Sørensen en både eksperimenterende og velafbalanceret materialeforståelse og skabte nytænkende lamper af høj kvalitet med et både internationalt og nordisk udtryk. Warm Nordic varetager i dialog med Svend Aage Holm-Sørensens familie designarven efter den store lysdesigner og vil løbende lancere flere ikoniske lampedesign i House of Svend Aage Holm-Sørensen.

Svend Aage Holm-Sørensens pendeldesign Opal Shade, som er en del af Opal-serien, der også huser Opal Lamella og Opal Arch.

Den klassiske Opal Shade pendel er et af Svend Aage Holm-Sørensens mange ikoniske design. Den international anerkendte lysdesigner har designet en række lamper, heriblandt Opal Shade pendlen, hvor opalglas er det bærende materiale. Det er ikke helt tilfældigt – opalglas kan nemlig noget helt særligt, når brugt til belysning. Glasset gløder op og tilfører rummet et fantastisk skær som emmer af varme og hygge. Den minimalistiske skærm indrammer lyset smukt og dirigerer det ned mod den flade, lampen hænger over. Et af Svend Aage Holm-Sørensens kendetegn er de små, karakteristiske riller i metalskærmen, som giver lyset et unikt spil i rummet.

Bloom bordlampe med detaljekant. Lampen fås i mange forskellige farver og findes også som pendel og væglampe.

Et af Svend Aage Holm-Sørensens mest ikoniske design er den karakteristiske Bloom lampe. Lampen har et helt særligt formsprog som er lige dele kunstnerisk og funktionelt. Den skulpturelle hals leder frem til den genkendelige metalskærm, som med sit brede spænd sikrer en smuk og gavmild belysning. Skærmen kan vippes både foroven og -neden og bærer ligeledes kunstnerens karakteristiske lyshuller langs kanten.
Den ikoniske lampe fås også i en populær væg-variant, som er perfekt i køkkenet, som sengelampe eller i en hyggekrog i stuen. Se det smukke design her.

Ambience bordlampen er et stringent og stilrent design, som er elsket af alle. Her har Svend Aage Holm-Sørensen skabt en grafisk lampe med et geometrisk formsprog. Lampens skulpturelle skærm hviler som en hætte på den minimalistiske hals, som støttes af lampens geometriske fod i samme, luksuriøse kvalitet som lampeskærmen. Takket være skærmens unikke form bidrager Ambience lampen med en smuk, gavmild belysning

Ambience-bordlampen fås i hele 12 forskellige farvevarianter, alle med nøje udvalgte silkematte farvekvaliteter fra Warm Nordic universet. Den skulpturelle skærm hviler smukt på standeren, som både fås i massiv messing eller samme farve som lampeskærmen for et mere monokromt udtryk.

Et af Svend Aage Holm-Sørensens mest populære design er den ikoniske Cone lampeserie, som rummer både pendler, gulvlamper og væglamper i både farvestrålende og dæmpede varianter. I serien indgår bl.a. denne pendel, som er et af Warm Nordics bedst sælgende design. Pendlen er på én gang simpel og detaljeret. Den skulpturelle lampeskærm akkompagneres smukt af den luksuriøse messing detalje, samt de ikoniske lyshuller typiske for Holm-Sørensens design. Lampen tager sig godt ud i enhver kontekst – om det er over spisebordet, i en hyggekrog i stuen, i entréen eller noget helt fjerde. Få inspiration til, hvordan du indretter med lamper – lige her.

Brass Top bordlampe designet af Svend Aage Holm-Sørensen er et originalt dansk design fra 1952. Det er tydeligt at se, at bordlampen er et værk af Holm-Sørensen, hvis design ofte kan genkendes på deres legende og asymmetriske formsprog. Ligeledes bærer lampens metalskærm de karakteristiske lyshuller, som tilfører lampen og dens belysning en ekstra dimension. I dette design er det messing, der spiller hovedrollen og bidrager med et varmt og gyldent udtryk samt en solid og holdbar kvalitet.

Silhouette gulvlampe er et af de ikoniske og genkendelige design, skabt ved Svend Aage Holm-Sørensens hånd. Designet, der ikke kan undgå at trække opmærksomhed, er karakteriseret ved Holm-Sørensens signatur designstil, hvor et legende, skulpturelt og asymmetrisk formsprog spiller hovedrollen. Lampen bæres på en elegant metalkonstruktion med et grafisk udtryk. Lampen kendetegnes ved sit smukke, indirekte lys, som reflekteres fra den lille opadvendte lyskilde mod den brede metalskærm. Som det også er tilfældet ved Holm-Sørensens andre ikoniske design, bærer Silhouette også designeres karakteristiske lyshuller og messingdetaljer.

Lampen findes også som bordlampe, som ligeledes er designet af Svend Aage Holm-Sørensen.

Gratis levering og retur

Hurtig levering · 14 dages retur

Vi vil elske at vise dig mere!

Vær med, når vi løbende løfter sløret for nye Warm Nordic design. Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og gør din indbakke en lille smule varmere