Svend Aage Holm-Sørensen
House of
Svend Aage Holm-Sørensen
Svend Aage Holm-Sørensen
House of
Svend Aage Holm-Sørensen
Classic Collection · 1961

Beak Bird

Low heron, teak

DKK 599
Low Heron
Varen er på lager
Awake Snipe
Lazy Snipe
Low Heron
Tall Heron

Beak Bird

Charmerende teakfugle med næb og stor personlighed. Produceret i Danmark og designet af den internationalt anerkendte designer Svend Aage Holm-Sørensen, der især er kendt for sine lampedesign fra 50’erne. Beak Birds bringer smilet frem og er en skjult designskat, som nu for første gang er blevet sat i produktion. Hver fugl er unik og finder sit endelige udtryk i det enkelte stykke teaktræ af højeste kvalitet. Teak varierer meget i udseende og er et materiale, som ændres over tid med både ynde og patina til følge. De fire personligheder i Beak Bird familien favner bredt, fra rank og nysgerrig til en mere solid og eftertænksom natur, og i al deres forskellighed er fuglene både smukke sammen og hver for sig. Beak Birds står på en lille fod af røget eg.

De fine fugle kommer i en smuk æske, som også gør dem perfekte til en sød gave til en, du holder af. Vælg mellem fire forskellige design med hver sin tiltalende personlighed.

De unikke Beak Birds er oprindeligt designet af danske Svend Aage Holm-Sørensen. Han var ikke alene banebrydende inden for nordisk lysdesign, men kom også på snedkerværksteder, og Beak Birds er det charmerende resultat af designerens eksperimenterende og skabende tilgang til verden.

Beak Birds er fundet i gemmerne hos Svend Aage Holm-Sørensens familie som en del af hans designarv og er nu efter aftale med efterkommerne klar til at indtage verden med hver sin personlighed. De fire Beak Birds er særligt udvalgt til Warm Nordic sortimentet som en hyldest til ikonisk nordisk design, der bidrager med værdifuld mangfoldighed og dybde i moderne indretning.

Specifikationer

Designer: Svend Aage Holm-Sørensen
Materiale: Olieret massiv teak
Mål (cm): L20,5 x W5 x H19
Designår: 1961
Samle- og plejevejledning: Beak_Bird_SAHS_flyer.pdf
Farve: Low Heron

Designer

Svend Aage Holm-Sørensen tegnede skitser på alt. Konvolutter, teaterprogrammer, selv sporvognsbilletter. Nogle lamper forblev skitser og ideer, andre vakte han til live, og takket være en kombination af iderigdom, talent og udsyn har Svend Aage Holm-Sørensen spillet en betydningsfuld rolle for dansk lampedesign. Fra 50’erne og frem tog Svend Aage Holm-Sørensen teten inden for moderne belysning parallelt med storhedstiden inden for dansk møbelkunst. Som autoriseret kunstsmed besad Svend Aage Holm-Sørensen en både eksperimenterende og velafbalanceret materialeforståelse og skabte nytænkende lamper af høj kvalitet med et både internationalt og nordisk udtryk. Warm Nordic varetager i dialog med Svend Aage Holm-Sørensens familie designarven efter den store lysdesigner og vil løbende lancere flere ikoniske lampedesign i House of Svend Aage Holm-Sørensen.

Danske Svend Aage Holm-Sørensen (1913-2004) havde en kreativ åre ud over det sædvanlige. Han er kendt blandt vintagesamlere, ikke mindst internationalt, hvor de originale lamper opnår høje hammerslag på auktioner.
Gratis levering og retur

Hurtig levering · 14 dages retur