Welling/Ludvik
Welling/Ludvik
Contemporary Collection · 2017

Carved Wood Tray

Rund, eg

DKK 499
Varen er på lager

Carved Wood Tray

Udsøgte træbakker med en organisk formgivning og underspillet elegance. Carved Wood bakkerne fremstilles i massivt træ og har en eksklusiv udstråling, der gør dem til et smukt leje for frugt, grønt og nødder, elegante som designelement i et stilleben med smykker, vaser og fund fra naturen eller til eftermiddagsteen på terrassen. Ikke to Carved Wood bakker er ens i træstrukturen. Den flotte buede kant i bakkens indre er skabt med traditionelle træskæreteknikker ud fra en moderne æstetik og formgivning med sans for autenticitet. Udskæringen har stor betydning for bakkens taktile egenskaber, ligesom træets egen skønhed og unikke karakter fremhæves i det enkle, organiske design. Carved Wood fås både som en klassisk rund bakke og i en rektangulær version med elegant afrundede hjørner.

Bakkerne fås i to varianter; en klassisk rund variant i massiv olieret eg eller en rektangulær variant i massiv olieret valnød.

Bag det på samme tid simple og substantielle design står Welling/Ludvik. Med Carved Wood bakkerne har designduoen rendyrket et klassisk håndværk og ført det videre i en moderne sammenhæng. Kærligheden til træ, materialitet og rene linjer gennemstrømmer formgivningen, som hylder en tidløs nordisk æstetik baseret på kvalitet og håndværk.

Specifikationer

Designer: WellingLudvik
Materiale: Olieret massiv eg
Mål (cm): L30 x W30 x H3
Designår: 2017

Designer

Welling/Ludvik giver ved hjælp af moderne materialer og produktionsteknikker nyt liv til de dyder, som nordisk design og håndværk er verdenskendt for: den høje kvalitet, det formidable håndværk og det tidløse udtryk. Bag designduoen står danske Hee Welling og islandske Gudmundur Ludvik, der sideløbende med deres individuelle designvirksomheder søger nye perspektiver og bæredygtige løsninger i fællesskab. Welling/Ludviks design defineres af en helt ren æstetik med reference til den skandinaviske designtradition. Enhver overflødighed er fjernet, og enhver detalje tjener et præcist formål ud fra en grundlæggende tro hos Welling/Ludvik på, at godt design altid vil være interessant, selv når det er reduceret til sin mest simple form.

Gratis levering og retur

Hurtig levering · 14 dages retur