Svend Aage Holm-Sørensen
House of
Svend Aage Holm-Sørensen
Svend Aage Holm-Sørensen
House of
Svend Aage Holm-Sørensen
Classic Collection · 1952

Brass Top

Bordlampe

DKK 2.999
Pine green
Varen er på lager
Charcoal
Pine green
Red grape
Rusty red
Warm white

Brass Top

Bordlampe med unikke detaljer i massiv messing, skabt i 50’erne af danske Svend Aage Holm-Sørensen, der er internationalt anerkendt for sine lamper. Brass Top bordlampen er perfekt til hjemmekontoret med sit originale design, hvor massiv messing spiller hovedrollen, fra fod og stander til messingtoppen på den asymmetriske skærm. Blandt flere fine detaljer er kuglen på bordlampens top, som harmonerer med lysafbryderens kugle, foruden de for Svend Aage Holm-Sørensen og tiden så karakteristiske lyshuller på metalskærmens kant, der tilføjer en ekstra dimension til lysvirkningen. Vælg mellem flere flotte farver i Warm Nordics eksklusive silkematte farvekvalitet, der sikrer en ekstraordinær smuk og holdbar overflade.

Den unikke Brass Top bordlampe er oprindeligt skabt i 50’erne af danske Svend Aage Holm-Sørensen, der står stærkt inden for banebrydende nordisk lysdesign. Bordlampen er kendetegnet ved et legende såvel som asymmetrisk formsprog, som man dengang også kunne opleve i udenlandsk lysdesign. Som sådan er designet en nordisk fortolkning af en international strømning, hvor designere fra hele verden lagde stor energi og passion i belysningens kunst. Brass Top bordlampen er særligt udvalgt til Warm Nordic sortimentet som en hyldest til ikonisk nordisk design, der bidrager med værdifuld mangfoldighed i moderne indretning.

Specifikationer

Designer: Svend Aage Holm-Sørensen
Materiale: Lakeret stål/Massiv messing
Kontakt: Afbryder snor
Ledningsfarve: Black noir tekstil
Lyskilde: E14 max 25W
Energiklasse: A++-A
Spænding: 220-240V
Designår: 1952
Samle- og plejevejledning: WN_Assembly_Brass_Top_Table_Lamp_A5.pdf
Farve: Pine green
Dimension i cm: L24 x D31 x H41
Dimension skærm i cm: Ø25

Designer

Svend Aage Holm-Sørensen tegnede skitser på alt. Konvolutter, teaterprogrammer, selv sporvognsbilletter. Nogle lamper forblev skitser og ideer, andre vakte han til live, og takket være en kombination af iderigdom, talent og udsyn har Svend Aage Holm-Sørensen spillet en betydningsfuld rolle for dansk lampedesign. Fra 50’erne og frem tog Svend Aage Holm-Sørensen teten inden for moderne belysning parallelt med storhedstiden inden for dansk møbelkunst. Som autoriseret kunstsmed besad Svend Aage Holm-Sørensen en både eksperimenterende og velafbalanceret materialeforståelse og skabte nytænkende lamper af høj kvalitet med et både internationalt og nordisk udtryk. Warm Nordic varetager i dialog med Svend Aage Holm-Sørensens familie designarven efter den store lysdesigner og vil løbende lancere flere ikoniske lampedesign i House of Svend Aage Holm-Sørensen.

Danske Svend Aage Holm-Sørensen (1913-2004) havde en kreativ åre ud over det sædvanlige. Han er kendt blandt vintagesamlere, ikke mindst internationalt, hvor de originale lamper opnår høje hammerslag på auktioner.
Gratis levering og retur

Hurtig levering · 14 dages retur

Vi vil elske at vise dig mere!

Vær med, når vi løbende løfter sløret for nye Warm Nordic design. Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og gør din indbakke en lille smule varmere