Charlotte Høncke
Charlotte Høncke
Contemporary Collection · 2017

Be My Guest

Spisebord, 180cm - vælg farve

DKK 15.999
Soft black
Varen er på lager
Butter yellow
Forest green
Soft black

Be My Guest

Elegant spisebord med en bemærkelsesværdig træbordplade med nedfældede kakler og et let metalstel. Det smukke spisebord er et naturligt og hyggeligt samlingssted for familie og venner, hvor der takket være den afrundede form, altid er plads til en gæst mere. Designet er inspireret af det traditionsrige kakkelbord og løftet ind i nutiden med kvalitet og håndværk som omdrejningspunkt. Stil og funktionalitet følges ad, idet man kan stille te- eller stempelkanden på rækken af fine kakler i midten. Spisebordet kan både benyttes med bænken fra samme serie for at opnå flere siddepladser og med spisebordsstole – eller begge dele. Be My Guest fås i to størrelser og fås i eg for et varmt og unikt udtryk. Vælg mellem forskellige overfladebehandlinger og kakler i udvalgte smukke farver fra Warm Nordic universet.

Det elegante bord er en del af Be My Guest serien, der er en moderne fortolkning af det i 60’erne feterede kakkelbord. Ligesom dengang inviterer bordet til, at man samles omkring det, men tilsat en ny elegance i kraft af sine afrundede hjørner og en enkelt række kakler, så bordet ubesværet glider ind i et nutidigt interiør. I samme serie af Charlotte Høncke fås en bænk med flettet sæde.

Specifikationer

Designer: Charlotte Høncke
Designår: 2017
Farve: Soft black
Top: Sortolieret massiv eg, keramik
Stel: Black noir pulverlakeret stål
Dimension i cm: L180 x W100 x H73

Designer

Detaljerne får Charlotte Hønckes design til at skille sig ud. Den danske designer nærer en stor kærlighed til blandt andet polstrede møbler, hvor det kan være en original syning, farvesammensætning eller en overraskende form, der vækker nysgerrigheden. Detaljerigdommen eksisterer inden for de rene former og linjer i Charlotte Hønckes design, hvor funktionaliteten er nøje gennemtænkt. Charlotte Høncke fordyber sig i designprocessen af delikat design til hjemmet med tanke på helheden, hyggen og en tidløs æstetik, der ikke alene trækker tråde tilbage i historien, men også favner tidsånden.

Gratis levering og retur

Hurtig levering · 14 dages retur

Vi vil elske at vise dig mere!

Vær med, når vi løbende løfter sløret for nye Warm Nordic design. Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og gør din indbakke en lille smule varmere