Vi vil elske at vise dig mere!
Vær med, når vi løbende løfter sløret for nye Warm Nordic design. Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og gør din indbakke en lille smule varmere
Unik asymmetrisk lænestol med blødt fåreskind. Fried Egg lænestolen er designet af den velrenommerede danske arkitekt Hans Olsen i 50’erne og er en unik designstol med både personlighed og lune, hvilket understreges i den særdeles behagelige fåreskindsvariant, som nu er tilgængelig for designelskere. På grund af sin karakteristiske form har den rummelige såvel som magelige stol fået kælenavnet Spejlægget, for netop dette minder stolen om, når designet betragtes ovenfra. Det flade armlæn inviterer til nonchalant at svinge benene op på kanten, hvis man virkelig skal slappe af. Polstringen med den bløde fåreskind, der er naturligt krøllet, fås i tre udgaver med hver sin udstråling. En smuk grå for det mørke, afdæmpede udtryk. En lys variant med skandinavisk lethed og elegance i lidt kraftigere skind. Og endelig en markant, facetteret variant med håndsyet fåreskind, hvor rester af fåreskind i forskellige farver er sat sammen, så hver stol bliver et unikt møbelkunstværk. Som en hyldest til 50’ernes kærlighed til teak produceres Fried Egg i denne elegante træsort.
Vælg mellem eksklusivt ensfarvet fåreskind i kuraterede farver fra Warm Nordic universet foruden den unikke variant med fåreskind i flere farver, der vil variere i sammensætningen inden for en grå, brun, hvid og sort farveskala, som oftest med alle farver repræsenteret. Stellet fås i teak af højeste kvalitet.
Hans Olsens bemærkelsesværdige design fra 50’erne er levende eksempler på den danske modernismes smukke mangfoldighed. Den danske arkitekt og industrielle designer tog de klassiske dyder med sig fra kunstakademiet og læremesteren Kaare Klint, men valgte en mere legende og eksperimenterende tilgang til møbeldesign. Hans Olsen udfordrede datidens produktionsmetoder og fandt blandt andet stor inspiration i muligheden for at formspænde træ. Kompromisløsheden i forhold til komfort, funktionalitet og æstetik er Hans Olsens varemærke, og hans ikoniske design vækker dengang som nu international opsigt. Warm Nordic varetager i dialog med Hans Olsens familie designarven efter den store arkitekt og vil løbende lancere flere kompromisløse design i House of Hans Olsen.
Hurtig levering · 14 dages retur
Vær med, når vi løbende løfter sløret for nye Warm Nordic design. Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og gør din indbakke en lille smule varmere