Rikke Frost
Rikke Frost
Contemporary Collection · 2017

Grace

Puf - vælg farve

DKK 5.999
Burnt orange
Varen er på lager
Amber velvet
Burnt orange
Dark ochre
Forest green velvet
Grey melange
Pale rose
Vintage rose

Grace

Luksuriøs puf med et raffineret og indbydende formsprog, designet af den talentfulde danske designer Rikke Frost. Grace emmer af hotelstemning og fortidig dekadence i en nutidig fortolkning. Puffen bidrager med stemning og stoflighed i en moderne indretning og står med sit elegante design flot alene som en ekstra siddeplads i stuen, ligesom Grace vil være en ren luksus i soveværelset til at lægge tøj frem på. Puffen er også en smuk tilføjelse til Galore sofaserien af samme designer. Det klassiske designunivers understreges med syningsdetaljer, der fuldender Grace puffens luksuriøse fremtoning. Vælg mellem flere eksklusive tekstiler i udsøgte farver og smukke kombinationer fra Warm Nordic universet.

Inspirationen til Grace puffen har Rikke Frost fundet i 1920’ernes betagende dekadence, som man stadig kan få et glimt af på de mest hæderkronede historiske hoteller. Grace omfavner hotelfølelsen af varme, forkælelse og luksus gennem sin bløde formgivning og eksklusive materialevalg. Puffen er designet, så den ud over at supplere Galore sofaserien i Rikke Frosts luksuriøse design er et smukt møbel i sig selv.

Specifikationer

Designer: Rikke Frost
Tekstil/Læder: Canvas 454 (Kvadrat)
Tekstil/Læder farvenavn: Burnt orange
Materiale: Tekstil, skum, træ
Martindale: 100000
Komposition: 90% wo, 10% npe
Designår: 2017
Samle- og plejevejledning: WN_Care_Grace_Pouf_A5.pdf
Farve: Burnt orange
Lysægthed: 6
Dimension i cm: Ø77 x H44

Designer

Ønsket om at skabe en unik oplevelse står helt centralt i designprocessen hos danske Rikke Frost. Den prisbelønnede industrielle designer formgiver designobjekter, der skal ses, føles og mærkes. Gennem sammensætningen af forskellige materialer og sin sans for deres visuelle og taktile egenskaber skaber hun gennemførte universer med et originalt formsprog. Hendes stil føjer sig til den stærke ny nordiske strømning og har rod i en tidløs enkelthed, hvor overraskende detaljer sammen med farver og funktioner skaber oplevelsen af helstøbt design.
 

Gratis levering og retur

Hurtig levering · 14 dages retur

Vi vil elske at vise dig mere!

Vær med, når vi løbende løfter sløret for nye Warm Nordic design. Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og gør din indbakke en lille smule varmere