Vi søger lige nu en produktudviklings- og indkøbspraktikant, som gerne vil være en del af et ambitiøst designbrand i stor udvikling. Stillingen ligger i én afdeling, som varetager begge arbejdsområder.

Primære opgaver:

  • Hjælpe med produktudviklingen af en lang række nye varer, som kan være alt lige fra sofaer, lænestole og skænke over lamper og vaser. Arbejdsopgaverne er alt fra gennemgang af prototyper, besøg hos leverandører i DK, referater og sætte produktoplysninger i system
  • Optimere indsamling af data, så vores salgstal bliver et bedre værktøj
  • Deltage i reklamationsprocessen, optimere processen og samarbejdet med kundeservice
  • Opfølgning på EUTR
  • Hjælpe til med optimering af Warm Nordics miljøprofil, brug af recycled råvarer og implementering af Warm Nordics miljøplan
  • Indsamling af stamdata og research
  • Deltage i gennemgang af salgstal og bestilling af varer (disponering)
  • Deltage i tjek af varer på lageret (QC)
  • Vedligeholdelse af data i systemet
  • Ad-hoc opgaver
  • Og meget, meget mere.

Du bliver desuden en del af et hyggeligt arbejdsmiljø, hvor fagligheden er høj og omgangstonen afslappet.

Om dig:

Din uddannelse er indenfor indkøb, handel, økonomi. Som person er du blandt andet:

  • God til tal og har flair for form og farver
  • God til at gennemskue priser, prissammensætninger og lave statistikker
  • Struktureret og frisk på at optimere / kommentere eksisterende opsætninger
  • Designinteresseret med en holdning til udviklingen
  • Kvalitets- og detaljebevidst
  • Ansvarsbevidst og overholder deadlines
  • Fleksibel i forhold til opgaver og altid klar på at give en hånd med, hvor der er brug for det.

Vi aftaler arbejdstiden fleksibelt i forhold til dit studie/ evt. fritidsjob, men regn med cirka 30 timer om ugen. Praktikken starter januar/februar og er ulønnet. Et forløb af 5 måneder foretrækkes. Arbejdsstedet er Viby J, Århus.

Lyder stillingen som noget for dig? Send din ansøgning og CV allerede nu til chf@warmnordic.com

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Product Development, Charlotte Høegh Fallesen på chf@warmnordic.com.

Vi indkalder til samtaler løbende.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Gratis levering og retur

Hurtig levering · 14 dages retur

Vi vil elske at vise dig mere!

Vær med, når vi løbende løfter sløret for nye Warm Nordic design. Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og gør din indbakke en lille smule varmere