Ønsket om at skabe en unik oplevelse står helt centralt i designprocessen hos danske Rikke Frost. Den prisbelønnede industrielle designer formgiver designobjekter, der skal ses, føles og mærkes. Gennem sammensætningen af forskellige materialer og sin sans for deres visuelle og taktile egenskaber skaber hun gennemførte universer med et originalt formsprog. Hendes stil føjer sig til den stærke ny nordiske strømning og har rod i en tidløs enkelthed, hvor overraskende detaljer sammen med farver og funktioner skaber oplevelsen af helstøbt design.

Rikke Frost (f. 1973) skaber unikt design med en iboende oplevelse og en smuk nordisk klang. Hun er uddannet industriel designer med base i Århus, hvorfra hun driver sin egen virksomhed

Galore sofa designet af Rikke Frost er resultatet af Frosts fascination med 1920’erne. Sofaen emmer af fortidig dekadence og står i smuk kontrast til det industrielle stel i sortlakeret stål, som tilfører sofaen et let og svævende udtryk. Sofaen kan både holdes i et stringent, simpelt udtryk eller en mere bombastisk, overdådig fremtoning alt efter hvor mange puder, der placeres i sofaen. Køb puder fra samme Galore serie i samme tekstil og farve, enten en klassisk, rektangulær variant eller den mere eksklusive, cylinderformede. Sofaen fås både som enkelt sofa eller i en mere fleksibel modulserie og i en lang række forskellige kvalitetstekstiler- og farver.

Enigma vitrineskab designet af Rikke Frost er et strålende eksempel på designerens ønske om at skabe oplevelser. Denne unikke fortolkning af det klassiske vitrineskab stemmer overens med designerens filosofi og fremstår ved første øjekast som en skulpturel og kunstnerisk oplevelse, mere end et praktisk element i indretningen. Vitrineskabet besidder forskellige, specielle referencer alt efter øjet der beskuer. Det unikke metalnet vækker nysgerrighed med sin mystiske fremtoning, og omkranser smukt de genstande, skabet bærer på. Enigma kombinerer på smukkeste vis glas og metal og er på én gang klassisk, moderne og mystisk i sit designsprog.

Grace puf designet af Rikke Frost. Grace puffen lever op til sit navn, som på engelsk betyde ynde. Puffen drager nemlig referencer fra fortidig glamour og elegance i en nutidig fortolkning. En puf er altid en god investering til hjemmet, da den både fungerer som et kunstnerisk element i indretningen, til at slænge benene op på eller som en ekstra siddeplads. Puffen tager sig ligeledes godt ud i alle rum – i stuen, entréen, i soveværelset eller måske hos den heldige ejer af et walk-in klædeskab. Puffens elegante og yndefulde form går hånd i hånd med de smukke syningsdetaljer, som fuldender puffens luksuriøse og kvalitetsbetonede udtryk.

Gratis levering og retur

Hurtig levering · 14 dages retur

Vi vil elske at vise dig mere!

Vær med, når vi løbende løfter sløret for nye Warm Nordic design. Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og gør din indbakke en lille smule varmere