Oslo-baserede Studio Føy består af de unge designere Guro Sørbø Midtun og Siri Line, som stræber efter at skabe autentiske produkter med lang levetid, som har værdi for ejeren. Det er målet for de to talentfulde norske designere bag Studio Føy, som allerede har fået deres første designpris af magasinet Bo Bedre i Norge. I et tæt samarbejde former Guro Sørbø Midtun og Siri Line fortællende design, der sammen med nytteværdien bidrager til at skabe objekter, som man ikke kan andet end holde af Studio Føys design er skabt med tanke på at bevare autenticiteten og skønheden i årene, der kommer. Som oftest integrerer Studio Føy i de enkelte objekter en kærlig opfordring til at bygge videre på fortællingen derhjemme og lege sig frem til nye kompositioner og udtryk.
LYSESTAGER & VASER
Elegante lysestager og vaser i smukt farvet mundblæst glas med et organisk og legende udtryk. Stack er en kollektion bestående af en vase og en tea light i to størrelser, der kan stables oven på hinanden alt efter humør og anledning. På den måde gemmer Stack på et hav af smukke fortællinger, der tager form, når delene stables og organiseres i et sanseligt stilleben med levende lys og små blomsterfund og fine grene fra haven. Ved at kombinere forskellige størrelser og farver opnås et personligt udtryk, som vil pryde på spisebordet, kommoden eller i vindueskarmen.